Gullerup Udeliv
For en god dag ved og på fjorden
For en god dag ved og på fjorden
For en god dag ved og på fjorden
Slow retreat ved Limfjorden med SUP, kajak og sauna og muligheden for overnatning i enten shelter eller tipi.
En lille perle ved fjorden med den fantastiske udsigt ud over Thisted Bredning og med Hanklits smukke klinter I horisonten ligeledes. Naturskøn område der indbyder til oplevelser enten ved eller på vandet. Det kunne være en tur på enten SUP eller on-top kajak. Eller hvad med overnatning i enten shelter eller 8 mands stor tipi, som passende kunne inkludere en tur i sauna også. Mulighederne for skønne naturoplevelser ved vandkanten i Gullerup er mange.
Alle nødvendige faciliteter for en bekvem oplevelse, med både toilet, badebro og bruser.
Oplev Gullerup Udeliv og kom helt ned i gear og få en hyggelig oplevelse med gode venner, familien eller blot alene sammen med naturen.
Læs mere om de enkelte muligheder her:
Vores mobile sauna i Gullerup ligger lige ved fjorden, med med vel nok den flotteste udsigt udover fjorden og med Hanklits smukke skrænter i horisonten. Forestil dig en stille smuk morgen hvor solen stiger i øst op bag Hanklit, mens du komfortabelt nyder skuen fra saunaen i godt selskab med andre. Og undervejs kunne man jo lige tage et frisk dyp i fjorden og kickstarte kroppens indre kraftvarmeværk og rigtig mærke at man lever…
I et aflåst rum i Gullerup er der 4 SUP boards + 4 kajakker som kan udlånes til alle, der kunne have lyst til en lille sejltur langs de smukke strækninger ved Gullerup og Hanklit. Udlånet foregår ved høflig selvbetjening og skal ligges pænt tilbage som det var efter brug – Klik på linket herunder og læs mere om bruget heraf.
Stor rummelig tipi lige ved fjorden i Gullerup med eget bålplads, danner de perfekte rammer for en hyggelig dag/aften med bål og hygge. Tipien er utrolig nem at opsætte og med muligheden for brændeovn inde i teltet.
Kontakt Jørgen Dahlgren på 51 33 98 84
Shelter med plads til 3-4 personer ved Limfjorden med bålplads og toilet lige i nærheden. Perfekt for en lille retreet i naturen med fokus på afslapning ved, på eller i vandet. Kombinerer det evt. med lån af kajak eller SUP boards på stedet og book en tur i den skønne sauna lige ved siden af, det må være opskriften på en skøn og fornøjelig oplevelse.