Byen i bakkerne
Bjergby ligger højt placeret på Nordmors. Ved Bjergby er der langstrakte bakkerygge, en randmoræne der er skabt af istidsgetsjer fra nord. De højeste punkter er Tinghøj på 68 m, Kølbjerg på 62 m og Burhøj på 66 m. Ved Svaleklit findes klintekyst.
Bjergby er kendt for den smukke natur, der omgiver byen. I byen er der også mange aktive, der benytter naturen både til gå- og løbeture. Der er endda en vinterbadeklub.
Bjergby Friskole
I Bjergby ligger den 150+ år gamle Bjergby Friskole, hvor der undervises fra børnehaveklassen op til 9. klasse. Skolen skaber liv i byen og er også det naturlige samlingspunkt. Nærmeste kommunale skole er i Øster Jølby, 3 km herfra.
Bjergby tilbyder også børnepasning i børnehaven Troldehøj, som ligger i umiddelbar sammenhæng med Friskolen. Mere information omkring Troldehøj kan findes på deres facebook side: Troldehøj
Idræt i Bjergby
Dyrker man idræt, har Bjergby en idrætsforening med masser af aktiviteter.
Gymnastikspringholdet har højt kvalificerede instruktører, og er meget attraktivt. Børn fra hele øen er tilmeldt dette hold.
I Bjergby er vi også rigtig gode til at skyde. Skydeklubben har udendørs faciliteter i Bjergby og her træner flere skytter, der har opnået guldmedaljer ved Danmarksmesterskaberne. Holdet var i 2008 udnævnt til Årets idrætsnavn på Mors.